kapitel 7

fortælleren er god til at fortælle gruopvækkende historie. han fortæller om alt det han kan se på kirkegården.
hans kammerater lytter til hans historie men når historie er færdig siger de at han lyver.

kapitel 6

fortælleren har lært at lyve. han er ikke god til at lege alle de lege, som hans kammerater legede.
han er rigtig god til at hinke.

kapitel 5

Fortælleren bor i en lille bitte by der faktisk kun er en bakke. han har et værelse oppe i gavlen med udsigt til fjorden, såvel til kirken. Han kan ikke lide udsigten ud over fjorden om dagen, men han elsker udsigten over kirkegården om natten.

Haltefanden kapitel 4

Fortællerens ven hedder Maja. Anton kalder hende for Tosse Maja. Maja er ikke særlig klog men hun er god som dagen er lang. Majas Far er ringer og graver i kirken. Han ligner selv et lig. Majas mor stak af kort efter at Maja blev født med en daglejer.
Maja bor i et lille hus et lille stykke fra kirken. Når Maja og Fortælleren mødes er det på kirkegården.

haltefanden kapitel 3

Fortællerens familie er en præstefamilie. Fortælleren har børnelammelse, og han tror at det er Fanden der er kravlet ind i hans krop. Faren har bedt til Gud om at hjælpe hans barn, men der Gud ikke hjælper tror Fortælleren ikke at Gud findes. Fortælleren syntes selv at han er ond.

haltefanden

I kapitel 1-2 får man noget at vide omfortælleren og Anton. Anton har forsøgt at slå fortælleren ihjel siden han blev født, men fortælleren blev altid reddet af en voksen.